Hougården

I 1406 nævnes Hougaarden første gang i arkiverne som Netther Hoffgaard. På dette tidspunkt skiftede gården ejer, idet Skjalm-Hvide slægten solgte den til dronning Margrethe den første. Dengang var der dæmning over Lilleåen, og der var 2 møllesteder. Senere kom gården i Lerkenfeldts eje. Da hoveriet under Lerkenfeldt stadig var, samledes fæstebønderne på Hougaarden, og drog herfra til herregården, et par km mod nord.

I 1966 købte Inger (1928-2014) og Karl Nielsen (1919-2001) udbygningerne til Hougaarden. Primært for at få stald- og foderplads til familiens får og jyske heste. Stuehuset blev købt til i 1977, da gårdens sidste beboer, Poul Poulsen (1896-1977) døde.

Herefter indrettedes Hougaarden som anno 1900, hvilket også omfattede husdyr af gl. danske racer. Her i blandt den sorte jyske hingst Ibenholt, der blev født hos Johs. Studstrup i Klotrup og hoppen Sara. Den jyske hoppe Citha og Ibenholt blev senere forældre til hingsten Munkedal II født 27.04.1986.

Disse gener lever stadig videre. Bl.a i de jyske heste hos Gunda og Hans Jørgen Knudsen i Thorup ved Simested. På flere fronter gøres der i dag et stort arbejde for at bevare den jyske hest. I en årrække var her også 2 gråbrogede kørestude. Disse blev lånt ud til forskellige arrangementer. De var blandt andet med i Gabriel Aksels film ”Hamlet” samt et friluftsspil ved Vitskøl Kloster. Ja, de har sågar gjort besøg på Rådhuspladsen i København, som reklame for Roskilde Dyrskue i 1994.

I årene 2002-2005 var ”Hougaarden” og ”Lagenholm” støttet af staten som ”Besøgs - og bevaringscenter for gamle danske husdyrracer”. Dengang var der heste-køer-får-grise og geder, samt kalkuner-gæs-ænderhøns-duer og kaniner. Nu er dyrene borte, og Hougaarden er lukket for offentligheden.

Skrevet af Anna Nielsen

Inger og Karl på Hougården

Hougaarden var indtil 1406 i Inge Nielsen´s families eje, indtil den blev solgt til den navnkundige dronning Margrethe den Første af Danmark, Valdemar Atterdags dygtige datter.

Efter atter at være gledet kronen af hænde førte den gamle gård en omskiftelig tilværelse, og det smertede Inge og Karl Nielsen at se, hvorledes den smukke, gamle gård midt i Vesterbølle forfaldt mere og mere. Ved at spinke og spare og gå op i sagen med liv og sjæl lykkedes det dem, her i dronning Margrethe den Andens regeringstid, at købe slægtsgården tilbage.

Karl Nielsen var uddannet lærer, men har altid haft hang til at beskæftige sig med landbruget ud fra en historisk betragtning. Landbruget er vort ældste erhverv og i en moderne industri tid var det Karl Nielsens intension at bevare det gamle traditionelle landbrug, så hans medmennesker kunne komme og se, hvordan det var dengang. På jorden til ejendommen begyndte Karl Nielsen at arbejde med at genskabe de gamle landracer af forskellige husdyr, som ellers var lige ved at uddø. Her stod dyrene på stald i de arbejdende museum, som Hougaarden var på et tidspunkt. Her kunne man møde den jyske hest, som der på dette tidspunkt ikke var mange af.

Den jyske hest var det første husdyr, som Karl Nielsen satte sig for at bevare for eftertiden. Det blev en truet hesterace efter at en engelsk hingst i forrige århundrede kom til Randersegnen. Denne hingst blev brugt til at avle videre på de bestående jyske heste med, og derfor blev den oprindelige race efterhånden spoleret. Den jyske hest er en stor tung hest, som i århundrede kun tjente som arbejdshest. Karl Nielsen havde to sorte, jyske heste og på dette tidspunkt i 1983 var der kun 5-6 stykker tilbage i hele landet. Også de få tilbageværende gråbrogede kreaturer, var at finde på gården. På gårdspladsen kunne man møde vredladne grågæs, som vraltede af sted over de toppede brosten på Hougaarden, tillige med de gamle danske landhøns.