vesterboelle-kirke_edited.png

Kirke

Et imponerende bygningsværk, der byggedes i årene 1100 - 1250 af 1.082 kvadersten. Når man tænker på, at det ville tage en nutidig stenhugger med moderne udstyr omkring 20 timer at udhugge en sådan sten, tør man slet ikke tænke på, hvor længe det har taget datidens folk.
I begyndelsen var der kun kor og skib. men begge de rundbuede døre er bevaret med halvsøjler. Norddøren er tilmuret, men syddøren er i brug. Tårnet er opført i sengotisk tid, formodentlig i starten af 1500 tallet. En større omforandring af tårnet stod fædig ved adventstide i 2008. Den jernbeslåede dør mellem våbenhus og skib er fra slutningen af 1500-tallet, ligeså den store nøgle. I våbenhuset ses en gravsten med minuskelskrift - en skrifttype, hvor nogle af bogstaverne har over- og underlængde - der efter stedlig tradition er sat over kirkens sidste katolske præst, Avi Jacobi.
Kor og skib fik for godt 400 år siden indbygget stjernehvælv.

Kirkegården

Da der efterhånden var en hel del tomme gravpladser, og da der var et stort behov for fornyelse af eksisterende hække, blev hele kirkegården renoveret i efteråret 2014. Mange gravpladser blev sløjfet. Nogle blev omlagt til plæne, andre beplantet. Der blev anlagt nye og mere handicapvenlige stier med nye lamper, så adgangsforholdene er mere tidssvarende. En del gamle træer blev fældet og erstattet med nye, så indtrykket nu er mere lyst og åbent. 

Ved de to indgange til kirkegården blev der monteret nye låger, ligesom trappe og belægning på opkørslen blev fornyet. De mange gravsten fra sløjfede gravsteder havde i mange år ført en lidt tilbagetrukket tilværelse langs kirkegårdsdiget mod nord. Disse er nu i stedet placeret i klynger rundt omkring på kirkegården.

alterbord.jpg

Beskrivelse af kirken

Den store landsbykirke med tilnavnet ”Himmerlands Domkirke” er højt beliggende midt i byen og ses på lang afstand, uanset om man kommer fra nord, syd, øst eller vest.

Kirken er overvejende opført i granitkvadre. I alt ca. 1.100 stk. er der medgået til bygningsværket. De ældste dele, skibet og koret, er bygget sidst i 1100-tallet som så mange andre landsbykirker. Omkring 1550 opførtes tårnet, lidt senere blev koret forlænget og et apsis blev tilbygget mod øst. Våbenhuset er sandsynligvis bygget omkring 1650, men der findes ingen sikker tidsfæstelse.

Klokketårn

I tårnet hænger to klokker: Den gamle fra 1420 er støbt af Nicolaus den Gamle og siges at have inspireret Carl Chr. Nicolaj Balle, der komponerede melodien til ”Det kimer nu til julefest”. Balle var sognepræst i Vesterbølle fra 1845-1854. Herfra stammer inskriptionen ”Det kimer for den høje gæst” på den nye klokke, som blev ophængt i 2008, bl.a. efter en privat donation fra Thomas Elkjær, Aars, samt med støtte fra A.P. Møllers Fond. Denne klokke lyder til daglig, men ved højtider og særlige lejligheder ringes der med begge klokker.

Kirkerum

Tilhørsforholdet til den nærliggende herregård Lerkenfeldt har helt sikkert påvirket kirkebygningen og indretningen gennem de sidste 500 år. I 1566 fik rigsråd Jørgen Lykke (ejer af Lerkenfeldt eller Bonderup, som den hed på det tidspunkt) tilladelse til at nedrive den nærliggende Svingelbjerg kirke. En af betingelserne var, at de materialer, der kunne genanvendes, skulle bruges på Vesterbølle kirke, men en del endte vist på Lerkenfeldt!

Når man træder ind i kirkerummet, bemærkes mod vest det store jerngitter ind til tårnhvælvingen.

Her står to store marmorsarkofager indeholdende de jordiske rester af Wulff Casper von Lüttichau (ejer af Lerkenfeldt 1744-1765) og hustru Lucia Magdalene Ochsen. Under tårnkammeret er der et rum, der oprindelig anvendtes til gravkælder. Rummet blev ryddet i 1878, hvor kisterne nedsattes på kirkegården, og derefter indrettet til fyrkælder.

altertavle.jpg

Inventar

Inventaret består bl.a. af pulpitur, prædikestol, døbefont, altertavle og alterbord.

Pulpitur

Det indvendige af kirken domineres i høj grad af pulpituret langs nordvæggen. Det blev lavet omkring 1760 af Wulff Casper von Lüttichau, og ”herskabslogen” bærer da også våbenskjold for Lüttichau og hustru. 

Prædikestol

Prædikestolen er fra 1632, men den nuværende bemaling er fra 1703. På stolen findes flg. inskription ”Så elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn på det at alle de som tror på ham ikke skal fortab- (Johs. 3,16). ”Gud er vor tillid og styrke hjælper i stor nød” (Salme 46). På opgangspanelet findes 2 malerier med symbolsk karakter: Prudentia (med spejl) skal symbolisere klogskab og visdom. Iustitia (med vægt og sværd) skal symbolisere retfærdighed. Derudover findes symbolerne for de fire evangelister: En engel:Mattæus, en løve:Markus, en okse:Lukas, en ørn: Johannes.

Døbefont

Døbefonten af granit er det ældste inventar og sikkert ligeså gammel som kirken. På fonten er der relieffer af 2 par løver med fælles hoveder. Dåbsfadet er fra Sydtyskland og fremstillet omkring 1575, motivet er bebudelsen.

Under døbefonden i koret er Kirsten Rosenørn begravet. Hun døde 1694 og var gift med Peder Lerche. Han ejede Lerkenfeldt fra 1681 til sin død i 1699 og ændrede gårdens navn fra Bonderup til Lerkenfeldt.

Altertavle

Altertavlen er fra 1591. Den er fremstillet af egetræ og måler 348 x 330 cm. Tavlen er et højrenæssancearbejde (1580-1610). Højrenæssancealtrene er karakteriseret ved en arkitektonisk opbygning med vandret etageinddeling, lodret delt op af søjler. Foroven er der en opsats, forneden et postament og til siderne er sidevingerne. 

Tavlens farver er fra 1703. De blev genopfrisket i 1924, hvor både altertavlen og prædikestol blev restaureret. De oprindelige malerier, som stadig pryder altertavlen forestiller nadveren, korsfæstelsen og opstandelsen.

Alterbord

Alterbordet er opført i munkesten og dækket med et foldeværkspanel fra omkring 1575. Efter restaureringen af hvælvingerne og kalkning af kirkerummet blev man opmærksom på, at alterbordet kunne fortjene en ny alterdug. Kanter er kniplet af Ester Nielsen og monteringen er foregået i et samarbejde mellem flere af sognets flittige hænder.