50 års jubilæum

1971 - 2021

I år er det 50 år siden Levende Landsbykultur blev stiftet, men festlighederne i denne anledning har Covid19 også forpurret. Men det forhindrer os ikke i at fortælle foreningens

50 årige historie.

I kan derfor her på siden følge foreningens historie og begivenheder gennem 50 år. Siden vil løbene blive opdateret.

I kan også se denne historie på Facebook:

Skrevet af Hanne Kudahl

Kapitel 1 af Landsbykulturens 50 årige historie:

Fortiden kalder!

I Vesthimmerlands kroge gemmer sig endnu svundne tiders historie og den må ikke glemmes!

Således lød det i annoncen for afholdelse af orienteringsmøde i Vesterbølle skole den 17. marts 1971 kl. 20 med henblik på dannelsen af en forening for bygnings-og landskabskultur.

98004067_10219853939531901_6603983019030
  • Facebook

Levende landsby-Vesterbølle

På mødet blev det bestemt at foreningens bomærke skulle være et "Studeforspand"

På initiativ af lærer Karl Nielsen blev der på Vesterbølle skole den 17. marts 1971 afholdt et møde med et fremmøde på ca. 80 personer, som med deres underskrift gav tilsagn om støtte til foreningen og dens formål.

Den 22. marts 1971 blev der hos lærer Karl Nielsen afholdt stiftende generalforsamling, hvortil der var mødt 35 personer.

Til den første bestyrelse valgtes:

Formand : Karl Nielsen

Næstformand : Oscar Mandrup

Sekretær : Kjeld Stephansen

Kasserer : Bent H. Pedersen

Rådgiver i egnshistorie : Alfred Møller

Revisor : Knud Jacobsen

Kapitel 2 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Den 15. august 1971 afholdt Levende Landsbykultur skuespillet "En hovdag på Hessel".

I foreningens ånd blev der på Hessel afholdt en høstdag som foregik som for 150 år siden med deltagelse af bl.a. 12 par høstfolk som ridefogeden hersede med og til sidst endte en af dem, som straf for dovenskab med først at få pisk og derefter ride på træhesten. Derudover deltog en gruppe folkedansere som gav opvisning på gårdspladsen.

En tækkemand viste hvordan stråtag blev lagt op. Mand med hest og stude kørte omkring med vogne af forskellige typer og årgange.

Piger i skinddragter høstede korn med flint og jernsegl, som de gjorde for ca. 2000 år siden.

Som det ses på billedet tiltrak det tusindvis af mennesker.

Efter et vellykket arrangement på Hessel var der forslag om at afvikle arrangementet på både Lerkenfeldt gods og Hessel, men som de fleste ved afviklede man høsten på Hessel gennem mange år.

152854280_1825040780998857_8666382056459
153488652_1825843564251912_2182213692791
153633578_1825843530918582_2121424288302

Kapitel 3 af Landsbykulturens 50 årige historie:

Allerede i 1972 blev arrangementet udvidet til at blive afviklet over 2 dage, nemlig weekenden 12-13. august 1972.

Programmet var udvidet med nye tiltag i forhold til 1971.

Blandt andet kunne man møde Ane med koen som var en gengivelse efter Johannes V. Jensens himmerlandshistorie ligesom "Jens Vejmand" viste hvordan man slog skærver i gamle dage.

Man opførte også en gengivelse af et bryllup, som blev holdt på herregården Hessel for hundrede år siden, altså i 1872.

Optoget startede ved Louns kirke med et stor opbud af meget gamle og velholdt vogne, ialt 12 ekvipager med de Danmarks kendte Ræbild spillemænd i spidsen. Optoget endte på Hessels gårdsplads til håndfaste klap for både høstfolk og bryllupsgæsterne, som agede med i vognene.

En barnevogn fra ca. 1908 blev vist frem af en ung pige klædt efter datidens mode. Og sidst men ikke mindst gik en stor velvoksen stud omkring forspændt en gammel arbejdsvogn.

Festen sluttede med fællesspisning og en svingom i Hessels gamle lade.

Kapitel 4 af Landsbykulturens

50 årige historie:

I 1973 forsøgte man at skaffe penge til foreningen ved at afholde 3 bankospil - 2 alm bankospil og 1 gavespil på henholdsvis Gedsted kro og Gedsted Hallen. Primus motor var Bent Hald Pedersen fra Gedsted. Der blev senere afholdt yderligere 3 bankospil, men da de gav et ringe overskud ( 3 spil gav 1100 kr.) besluttede man at droppe bankospillene igen.

Den 16.-22. oktober 1972 fik foreningen en af sine ideer realiseret, nemlig "Gammeldaws uge" i Ålestrup.

Her bakkede samtlige byens handlende incl. kommunen i spidsen op om foretagenet. Der faldt mange rosende ord af til foreningen for dens indsats som den gjorde for at bevare den gamle landsbykultur.

Disse årlige arrangementer i efterårsferien blev afviklet en del år.

154196283_1826578334178435_7403812035008
153547275_1827298267439775_3637437279155

Kapitel 5 af Landsbykulturens

50 årige historie:

I 1973 blev der sat publikumsrekord med knap 10000 besøgende gæster.

Nye indslag var tærskning med plejl, lysestøbning og en gammel landsbysmed hamrede lystigt på ambolten så gnisterne føg omkring ham. I laden var der en udstilling af gamle cykler, ligefra løbehjul, væltepeter og cykler med træfælge.

Under høstarbejdet skete det at en af høstpigerne blev barselssyg til stor fortrydelse for Ridefogeden som mente at det kunne være planlagt anderledes. Der blev sendt bud efter den hestetrukne ambulance og Madammen og resultatet blev en stor dreng på "15 pund", som kom til at hedde "Jens Hessel". Der gik rygter om at drengen lignede Ridefogeden !!!!.

Året gav en omsætning på godt 33000 kr. og udgifter for knap 16000 kr.

154747392_1827298700773065_4751057275251
154699050_1827299074106361_1317688831663

Med dette flotte resultat skulle der nu være mulighed for at realisere foreningens "Drøm" om eget hus.

Netop på dette tidspunkt var der to huse på samme grund til salg i Vesterbølle. Man henvendte sig til sælgeren Ford-Traktorkompagniet i Farsø om besigtigelse af husene.

På et møde den 13. oktober 1973 blev det besluttet at købe husene til en pris af 50000 kr., og hvor der blev optaget et lån på 35000 kr. i Gedsted Spare og Lånekasse.

Medlemskontingentet var i 1973 10 kr. pr. person.

154237277_1827297514106517_2383354023418

Kapitel 6 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Høstdagene den 10. -11. august 1975 vil gå over i historien som de varmeste i mands minde.

Alle ønsker om godt vejr blev opfyldt så rigeligt. Om lørdagen kl. 9 var temperaturen oppe på 33 grader og steg yderligere i løbet af dagen, hvilket resulterede i svigtende publikumsbesøg. Ellers gik det stille og roligt. Den eneste som strejkede var studen som holdt sig en privat fridag. Politiet nægtede at udsende dens signalement idet de var bange for at blive misforstået !!!!. "Stud med hvid krop og sort hoved" efterlyses!!!!.

Om søndagen var temperaturen den samme og de besøgendes antal alt for lille til at give så mange penge i kasse, at det kunne dække udgifterne.

Varmen forårsagede at man flyttede aftenens høstfest ud på plænen. Det gamle ordsprog "Det er i nøden man skal kende sine venner" kom om aftenen på mange måder til udtryk, med halverede regninger, tegning af medlemmer, ja det gik så vidt at sekretæren solgte sit hår. Det indbragte den hele sum af 430 kr. plus et par stonthoser à 65 kr. "lavet af det afklippede hår".

154511980_1828680107301591_5522739780497
155341519_1828680033968265_1376941983242
154313410_1828680087301593_7098152283212

Sædvanen tro blev der kåret en ny "Miss Hessel" af den udvalgte dommerkomité. Valget faldt på uldspinnersken.

festen på plænen forløb meget gemytligt, så selv Hessels gårdspøgelse lod sig se til tonerne af Per Buus orgelspil.

1975 var sidste år høstfesten blev afholdt på Hessel. I årene herefter blev festen afholdt i omegnen på kroer og i forsamlingshuse.

Disse høstdage kører herefter hvert år på Hessel indtil 2004, som bliver det sidste år foreningen afvikler høstdagene på Hessel.

I 2004 indgår Landsbykulturen et samarbejde med Vesterbølle Sogns Beboerforening omkring det at afvikle gammeldaws høst i Vesterbølle.

Vesterbølle blev et par år tidligere udpeget til Kulturbevaringsværdig landsby i det daværende Viborg Amt. Derfor var det oplagt at flytte arrangementet tilbage til Vesterbølle hvor det hele startede tilbage i 1971.

Kapitel 7 af Landsbykulturens

50 årige historie:

I efteråret 1975 besluttede man på et bestyrelsesmøde at ansøge om optagelse hos Dansk March Forbund og dermed prøve at arrangere en marchtur.

Dermed kunne folk få kendskab og viden og skabe respekt for naturen i stedet for blot at opleve det gennem en bilrude.

Den første march afvikling blev gennemført på Hessel den 27. maj 1976 i flot vejr og knap 22 grader. Distancerne var 10-20 og 30 km. Gebyr for deltagelse 20 kr. for voksne og 15 kr. for børn.

Start tiden var sat til kl. 8-10, men allerede kl. 7,30 var de første 100 deltagere ankommet. De første blev sendt afsted kl. 7,40 og de sidste kl. 9,50.

Der deltog i alt 429 deltagere og den første der gennemførte 10 km ruten var tilbage kl. 8,50, men han skulle også videre til Rold og deltage i endnu en march.

Det er vist det man kalder "Medaljejagt". Alle som gennemførte Hesselmarchen fik tildelt en medalje. Årets Hesselmarch gav et overskud på 3000 kr. hvilket må siges at være et fint resultat med datidens priser: 1 kop kaffe 1,25 kr. - ostemad 2 kr. - pølser 2 kr. -

øl 4 kr. og sodavand 2 kr.

I 1978 var der 610 deltagere og man havde en omsætning på ca. 18.000 kr. Man havde dog også salg af trøjer med bomærke.

Hesselmarchen blev gennemført 6 gange i årene 1976-1982.

I årene 1983 og 1984 afholdt man Lerkenfeldt marchen på 10-15 og 25 km, hvor man startede fra laden i Vesterbølle og fulgte en naturskøn rute omkring Lerkenfeldt Gods.

155948519_1830282540474681_5946370109803
156613395_1831752400327695_4174454766606

Kapitel 8 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Gennem en del år i 1970 érne deltog foreningen i Dansk Blinde Samfunds Sommerlejr en uge i juli i bl.a Trend.

Her var K. Stephansen og J. Madsen ledere og fortalte om egnens seværdigheder.

Der deltog ca. 40 deltagere og 10 ledere i sommerlejrene.

Levende Landsbykultur deltog også i optog i forbindelse med Gedeskægsfesten i Gedsted og Knaberfesten i Aalestrup gennem en årrække. Man vandt sågar 1. præmien på 500 kr. i Knaberfestens optog et år.

Desuden deltog Landsbykulturen sammen med foreningens stifter og ejer af Hougården i Vesterbølle, Karl Nielsen, til dyrskue i Roskilde med studene. Ved denne lejlighed gav man opvisning på Rådhuspladsen i København.

156486513_1831752570327678_3892669913975
156403831_1831752560327679_2406493040117

Kapitel 9 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Lørdag den 13. november 1993 var der i samarbejde med Hougården levendegørelse med besøg af selveste julemanden.

Arrangementet blev et tilløbsstykke med 500-600 mennesker, som trodsede det kølige vejr med regn og rusk.

Men der er jo heller ikke hver dag der i Vesterbølle kommer en rigtig julemand kørende med 2 gråbrogede stude for vognen.

Indenfor på Hougården kunne man opleve gårdens folk og sognets markante personligheder bænket omkring langbordet, læse historier, synge julesalmer og spise risengrød af samme fad. Det skete til det svage skær fra et par julelys på bordet, mens resten af gårdens stuehus henlå i halv mørke.

Landsbykulturen havde slået porten op i ladebygningerne, hvor man kunne beundre landbrugsmaskiner, køretøjer og andre effekter.

I den bidende kulde var der rivende afsætning af varm gløgg og æbleskiver. I løbet af et par timer blev der solgt 550 æbleskiver og drukket julegløgg i spandevis.

Man kunne foruden skærsliberen, lirekassemanden, landstrygeren, smeden ved essen, præsten, posten og skorstensfejeren, møde de to gamle Himmerlandske landsbypersonligheder - Tordenkalven og Fattig ell.

157209206_1833127283523540_8704040818388
156940614_1833127653523503_5284838861550
158142247_1834304576739144_6678576611404

Kapitel 10 af Landsbykulturens

50 årige historie:

I 1996 har Danmarks samfundet bevilget en fane til Levende Landsbykultur på betingelse af at der sættes navn på den.

Fanen bliver ved en højtidelighed overrakt foreningen Valdemarsdag den 15. juni 1997 i Viborg Domkirke.

Samme år tager foreningen navneændring fra det lidt besværlige navn "Foreningen til bevarelse af Landsbykulturen i Vesthimmerland" til slet og ret at hedde "Landsbykulturen i Vesthimmerland".

157562883_1834304590072476_4817211760201
158000219_1834304830072452_3750726548965
157891285_1834304563405812_8282109024647
158396299_1835384176631184_5179216160227

Kapitel 11 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Albertis Landauer.

Vognen er bygget i 1902 til daværende justitsminister Alberti. Han blev senere berygtet for svindel som kostede statskassen 1,5 millioner og regeringen livet. Vognen er en fin gammel hestevogn, som netop var beregnet til finere herskaber, som f.eks ministre.

Alberti blev i 1910 idømt otte års tugthus for bedrageri mod staten og Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for ialt. 16.9 millioner kroner. Alberti blev løsladt i 1917.

I 1908 blev der afholdt auktion over Albertis ejendele, og vognen blev købt af forpagter C. C. Christensen, Voergaard slot i Vendsyssel. Da han drog fra Voergaard i 1921, tog han vognen med.

I 1947 overdrog han gården Østmark og dermed også vognen til sin datter og svigersøn, Julie og Harald Fabricius.

Under krigen blev vognen brugt meget og den blev på Østmark indtil 1971, da den blev solgt til en landskabsarkitekt i Århus, fordi garagen den blev opbevaret i skulle bruges til andet formål !!!

I 1975 kom vognen til Levende Landsbykultur.

Vognen trængte til at blive sat i stand. Den havde været renoveret før - men ikke godt nok og den var efterhånden i ret ringe stand. Det var et stort arbejde, da der stort set ikke var et eneste stykke lige træ i vognen. Så man var nødt til at lave arbejdet i hånden. Vognen er lavet af både ask og lærketræ. Skærmen er af læder og syet i hånden. Hvis vognen skulle renoveres af håndværkere ville det koste mindst 100.000 kr. eller måske mere.

Arbejdet blev udført af Lindahl Nielsen i Aalestrup og der er anvendt 300-400 timer på at sætte landaueren i stand.

Den bliver nu anvendt ved Levende Landsby arrangementet og ved andre særlige lejligheder.

158369337_1835384239964511_5593246780162
159524945_1837631076406494_6091978712259

Kapitel 12 af Landsbykulturens

50 årige historie:

I hele 1997 fejrede foreningen sit 25 års jubilæum, dog med den lille finesse at det rent faktisk var i 1996 foreningen rundede de 25 år men bedre sent end aldrig. Om hvem ved måske kommer det rent faktisk til at passe at vi først får lov at fejre jubilæet fuldt ud i 2022 p.g.a Covid-19 selv om vi håber og tror og krydser fingre for et lille jubilæum den 7.-8. august 2021.

Søndag den 4. maj lagde foreningen kartofler ud på gammeldaws facon. Det skete ved den økologiske købmand "Drivhuset" i Vesterbølle..

Faktisk blev der lagt kartofter med to metoder, der begge krævede hestenes indsats. Den helt gammeldaws, hvor hestene bruges til at pløje for, og hvor landarbejderne går bagefter og smider kartoflerne. Og en lidt nyere metode med en maskine til at lægge kartofler trukket af hest.

Samtidig var der åbent hus i laden, hvor de gamle, elegante hestekøretøjer var kørt i position foran foreningens lade.

159264270_1837631036406498_4140619257843
159736195_1837631093073159_4039808964460

Kapitel 13 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Søndag den 1. juni 1997 var der arrangeret åbent hus i laden kombineret med by -vandring i Vesterbølle. Niels Haubro fra Gedsted fortalte om Vesterbølle, hvor næsten alle gårdene ligger i byen. Ligeledes ligger den gamle skole, kirke og missionshus i byen. Turen gik forbi præstegården og ud på Holmen, som har en skøn natur og fauna. De gamle jorddiger blev også omtalt.

Søndag den 29. juni var der særdeles perfekt vejr med sol fra skyfri himmel, da Landsbykulturen markerede sit

25 års jubilæum.

Festlighederne startede over middag fra Lerkenfeld gods, hvor de flotte landauere og vogne var mødt frem for at hente prominente deltagere i jubilæumsfestlighederne.

159859830_1839632302873038_4768627583181
160187877_1839632292873039_1551730217865
160752788_1839632526206349_7784982234126
160606891_1840499916119610_2124832946296

Kapitel 14 af Landsbykulturens

50 årige historie:

I den første karet, der var Albertis gamle landauer steg fhv. Landbrugspræsident H. O. A. Kjeldsen og fru Helle Vibeke Kjeldsen, Lerkenfeld gods op.

I den næste landauer sad borgmester Per Bisgaard og fru Jonna sammen med Ingelise og formanden for Landsbykulturen Lindahl Nielsen, Aalestrup. Den flotte kortege, hvorpå der også var musikere fra Bjerregrav, kørte derefter mod Vesterbølle, og blev her modtaget af andre fine vogne med hesteforspand, høstfolk, folkedansere og forrest den nye fane, som foreningen har fået skænket af Danmarks forbundet, og derefter bevægede kortegen sig gennem byen til kirken.

Den flotte landauer afhentede herefter pastor Thomas Felter, og alle mødtes til kirkegang i Vesterbølle kirke. den smukke kirke var fyldt til sidste plads, da de to faner blev ført ind.

Den nye fane blev ført ind af fanebærer, Holger Jessen, Ullits, medens Ulbjerg Folkedanserforenings fane blev ført ind af Anders Norup, fra Borup.

Det så rigtig festligt ud med de mange folk i forskellige gamle dragter.

160664534_1840500546119547_2303813345448
160845523_1840499886119613_5092532155213
160137546_1840499779452957_6828464855145

Kapitel 15 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Thomas Felter takkede fra prædikestolen fordi, de også måtte være med i festlighederne i dagens anledning. Han holdt herefter en dejlig andagt med pæne ord på vejen til Landsbykulturens jubilæum.

I kirken blev der sunget 3 salmer, hvorefter fanen blev ført ud, efterfulgt af de mange gæster.

Foreningens nye fane som man fik overrakt ved en ceremoni i Viborg Domkirke skulle nu officielt indvies på denne festdag, og hvor de traditionelle tre søm skulle slås i.

Først blev "Der er ingenting, der maner" sunget, hvorefter Landbrugsrådets præsident H. O. A. Kjeldsen slog det første søm i for Hendes Majestæt Dronningen. Dernæst slog borgmester Per Bisgaard det næste søm i for Fædrelandet, medens Lindahl Nielsen slog det sidste søm i for Landsbykulturen.

161666305_1842485509254384_3883783307218
161188519_1842485485921053_4944714001152
161199175_1842485885921013_8327828419672
161175221_1842485895921012_8593341465118
161313464_1842485555921046_7101246311683

Herefter sang man "Der er et yndigt land" inden taler af H. O. A. Kjeldsen og Per Bisgaard.

Derefter gav Ulbjerg Folkedansere en meget festlig opvisning.

Dagen sluttede med "Åbent Hus" i laden og missionshuset. Der kunne begge steder købes kaffe med dejligt hjemmebagt brød, og forfriskninger.

Også Hougaarden var åben i dagens anledning og her kunne de besøgende smage dejlige nybagte vafler, som blev bagt på det gamle bondekomfur.

Det var en yderst dejlig dag, som deltagerne kan se tilbage på med glæde.

Kapitel 16 af Landsbykulturens

50 årige historie:

I 1998 påbegyndte foreningen en renovering i laden. Der blev opsat loft således at man kunne udnytte tagetagen.

Vesterbølle Menighedsråd var i gang med en større renovering af byens missionshus og forærede således Landsbykulturen de gamle gulvbrædder, som så blev anvendt til gulv i loftetagen.

Samtidig fik man foræret husets gamle bænke, under forudsætning at de kunne lånes fremadrettet.

I weekenden 4.-5. december 1999 forsøgte Landsbykulturen sig med at afholde Julemarked.

Dette blev gentaget i år 2000, hvorefter man stoppede p.g.a manglende indtjening.

I 2017 besluttede foreningen at prøve at afvikle et julemarked.

Det blev en stor succes med mange besøgende. Julemarkedet blev udvidet med flere udstillere i 2018 og 2019 hvor man tog Sognehuset i brug til børneaktiviteter og salg af gløgg, æbleskiver og brændte mandler.

163076922_1846034338899501_6327404913759
163284085_1846034322232836_5588880253439
163835593_1846034302232838_3530290416768
IMG_4479 2.jpg
77409570_1413608458808760_58806971647404
Dec07_01.jpg

Kapitel 17 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Hvem var manden som stod bag stiftelsen af Levende Landsbykultur.

Karl Nielsen var født den 31. oktober 1919 på "Aagaarden" i Vesterbølle, som søn af Ane Katrine og Niels Kristian Nielsen.

I 1966 købte Karl Nielsen udbygningerne til Hougaarden primært for at have stald-og foderplads til familiens får og jyske heste.

Midt i Vesterbølle lå et lille hvidkalket hus kaldet "Mindernes hus". Dette købte Karl Nielsen i 1972 og her rekonstruerede han epoken hvor folk sov i halmsenge og lavede mad på komfuret. Karl Nielsen førte huset tilbage i gammel stil, således at nutiden kunne se, hvorledes fattigmanden, der ofte var afhængig af herremandens nåde boede.

Gulvbrædderne blev fjernet for at komme ned til syldstenene, hvorpå skillevæggene var opført. I samme forbindelse blev alt gibsdække nedhugget, hvorved det oprindelige bjælkeloft kom frem.

Den nye indretning bestod af 2 stuer, køkken, spisekammer og bryggers. I spisekammer og bryggers blev den tidligere stenpigning taget i brug.

Også udvendigt blev huset ført tilbage i gammel stil med små vinduer, som da huset blev bygget. Ved samme lejlighed blev både el og centralvarme fjernet for at blive erstattet af petroleumslampe, tælleprås og kakkelovne.

Ved flere lejligheder, bl.a. i forbindelse med jul blev der arrangeret aktiviteter.

165684032_1852154791620789_8942505131895

Kapitel 18 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Ejendommen blev afhændet i 1980, idet Karl købte stuehuset til Hougården i 1977 da ejeren døde. Nu ejede Karl Nielsen både stuehus og udbygningerne.

Herefter begyndte Karl at genskabe det oprindelige interiør med henblik på at kunne vise nutidens mennesker, hvordan en gårdmands familie med børn og tjenestefolk boede for godt 100 år siden.

Så godt som samtlige rum var møbleret med med inventar og husgeråd, som Karl Nielsen fandt rundt om på egnens gårde eller fik foræret af folk, der kendte hans interesse for gamle ting.

Den sidste ejer havde fået indrettet badeværelse og installeret centralvarme. Disse nymodens opfindelser blev fjernet.

Det samme var tilfældet med de forsænkede lofter, hvorved de kønne, malede loftsbjælker kom til syne. Genskabelsen af det oprindelige udseende blev genskabt i hele huset.

I folkestuen var opstillet et langbord med en fast bænk. Her var også bilæggerovn beregnet til indfyring fra bryggerset samt vor mors rok.

Om det så var ugeblade og aviser fra 1900 tallet manglede disse heller ikke i folkestuen, som var det daglige opholdsrum, såvel for gårdmandsfolkene som karle og piger.

På den tid var det også normalt, at der på gården var aftægtsfolk, enten mandens eller konens forældre. Et rum i stuehuset var indrettet til bedsteforældrene.

167298091_1854003748102560_6863682878076

Kapitel 19 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Her fandtes også dyr, som var almindelige på en bondegård på den tid. Sorte jyske heste, grise, køer, grå gæs og brune høns.

På den græsbevoksede gårdsplads optager hestegangen en god del plads. En fortidig indretning, som trukket af en af de jyske heste leverede drivkraft til hakkelsesmaskinen i stalden. Nøjagtig som for 100 år siden. I laden stod en af mejetærskerens forfædre, plejlen, og i en lille tilbygning en petroleumsmotor, som på dette tidspunkt var et af de store fremskridt.

Karl Nielsen, lod opføre en nøjagtig kopi af den den tidligere bysmedje i Vesterbølle. En stor del af materialerne blev foræret fra forskellige steder, bl.a. tegl fra det daværende Hvalpsund teglværk. Karl havde indsamlet en stor samling af gammelt værktøj og dermed var smedjen funktionsdygtig til levendegørelser.

167072485_1854003808102554_8720079545311
167526633_1854004134769188_1761393265993
167240039_1854003671435901_8003448833524
168381936_1856267927876142_7343894257497

Kapitel 20 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Karl Nielsen lod også opføre en bystævneplads- eller en grandestævneplads, som den kaldtes i ældre tid. Pladsen blev etableret på bakken ved ladebygningen på Hougaarden og var omkranset af 19 sten. Efter gammel skik havde de Vesterbølle by- og gårdmænd ret til 15 pladser ved bystævnerne, mens Knudstrup, der hørte til udmarken, måtte nøjes med 4 pladser. I midten havde oldermanden sæde, og uden for ringen var der en sten til byhyrden, som ofte deltog i stævnerne, men uden stemmeret.

Byhyrden havde flere hjælpere: én passede kreaturer, én svinene, der ofte gik i løs drift i skovene, fårene havde deres bestemte hyrde og denne havde ligeledes ansvaret for, at byvædderen var forsvarligt indelukket. Grandelauget valgte selv sin byfoged og sin markmand for et år ad gangen. Hver søndag skulle markmanden efterse alle hegn, og var der sket forsømmelse af nogen art, var bøden en mark i grandekassen. Hvis en husbond havde en markskade, var erstatningen herfor 4 skilling. Hyrderne skulle lave høst på omgang hos bønderne. Intet bystævne måtte holdes under kirkegang.

I sommeren 1979 åbnede Inger og Karl Nielsen landsbymuseet i Vesterbølle. Karl Nielsen havde planer om at levendegøre Vesterbølle en hel uge om sommeren. Der var mange arrangementer med gammeldags aktiviteter gennem årene. Karl var således på sin vis forløberen til de nuværende Levende Landsby dage i Vesterbølle.

Karl Nielsen var for øvrigt initiativ tager til stiftelsen af Foreningen til Bevarelse af Landsbykulturen i Vesthimmerland i 1971. Karl var formand for foreningen i et par år og var dermed med til at starte høstdagene på Hessel op. Et arrangement som gennem flere år tiltrak mere end 15000 gæster på en weekend.

Foreningen lever i bedste velgående og har i 2021 50 års jubilæum og er arrangør af Levende Landsby i samarbejde med Vesterbølle Sogns Beboerforening.

168428272_1856267961209472_1885729103389
168398159_1856268291209439_8136404133168
168398163_1856267957876139_1466185614974
168518335_1856267887876146_5229201523758
169130831_1857670217735913_1959063951084

Kapitel 21 af Landsbykulturens

50 årige historie:

I 1986 var staten i gang med at indsamle gamle danske husdyrracer på Lyø i det sydfynske øhav og i den forbindelse tog man kontakt til Karl Nielsen, som muligvis kunne hjælpe med et par gråbrogede kvier. I forbindelse med hjælpen til Lyø projektet, besøgte landbrugsminister Britta Schall Holberg, Karl Nielsen på Hougården.

Ministeren havde fået for øre, at Inger og Karl Nielsen gennem mange år havde arbejdet for at bevare de sjældne danske husdyrracer og dermed bringe Hougården tilbage til den stand og det udseende som den havde omkring år 1900.

169228262_1857671194402482_2809669519709
169502603_1857670421069226_7583946116626
169323781_1857671214402480_1595441046442

Besøget kom i stand på foranledning af ministerens ønske om at se Hougården. Hun udviste stor interesse for Karl Nielsens arbejde, da hun under en rundtur så gården sorte heste, det gammeldags stuehus, de lavloftede stalde, smedjen og holmene ved Lerkenfeld å, hvor dyrene græssede på arealer, som aldrig var tilført andet end naturgødning.

Det blev også til en kaffetår ved langbordet i stuehuset. Inger Nielsen havde bagt i den gamle ovn, og ministeren spiste sprøde småkager, hjemmebagt kringle og skyllede ned med kaffe og "små sorte" nøjagtig som man kendte det fra tidligere. Ved ministerens rundvisning deltog også borgmester Gustav Christensen.

169506292_1857671147735820_6385627533334
170675010_1860371524132449_9404794208275

Kapitel 22 af Landsbykulturens

50 årige historie:

100 besøgte Hougaarden i bidende kulde.

Der var rykind af folk fra store dele af Himmerland, da der blev afholdt levendegørelse på Hougaarden. Mange medvirkede i en skildring af tiden på en gård omkring år 1900.

Vejret var bidende koldt, da folk ankom til den snedækkede gårdsplads og blev budt indenfor.

I staldene kunne man se gråbroget kvæg og på gården fandtes også ænder og høns af sjældne racer. I laden blev der tærsket med plejl, og i smedjen arbejdede smeden. Der var lunt i stuehuset, hvor Inger Nielsen straks fra morgenstunden havde fyret op i bilæggerovnen, i tre kakkelovne og i komfuret i køkkenet. Travle damer i køkkenet lavede middagsmad til folkene i dagens aktiviteter. De fik serveret - og menuen var stegt flæsk og sødsuppe med svesker.

170760331_1860371577465777_7381224125190

Underholdningen blev leveret af Chr. Schøidt på violin og Karl Madsen på harmonika. Det var julestemning på højt plan.

I forbindelse med et julearrangement i 1985 blev der indviet en høkerbutik i en del af stuehuset på Hougaarden.

I forbindelse med indretningen af høkerbutikken fik Karl Nielsen stor hjælp af den 83 årige købmand Jens Kaldahl fra Alstrup, samt tidligere købmand i Vesterbølle, Knud Jacobsen, som tillige spillede købmænd ved levendegørelsen. Varerne på hylderne var venligst udlånt af lærer Richard Krogh, Gedsted som gennem årene havde samlet ting som blev solgt i en købmandshandel på landet i gamle dage.

I samme forbindelse var der tændt op i kakkelovn og komfuret i stuehuset. Der duftede af spegesild og gammel ost i butikken og i køkkenet blev der bagt i det gamle komfur.

Disse julearrangementer blev gennemført flere gange og havde deltagerrekord med 600 gæster i løbet af en eftermiddag i 1993.

170541541_1860371630799105_2273378912263
170806720_1860371694132432_2543950230147
170878819_1860371817465753_2489933447872
174598573_1865674773602124_3972144273376

Kapitel 23 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Indvielse af kludesejler.

I ca. 20 år havde Karl Nielsen haft delene til en gammel vindmølle - en såkaldt kludesejler- ligget opmagasineret. Planen var at den sjældne mølle skulle opsættes på taget af laden som trækkraft for gårdens kværn.

Det var nu muligt ved hjælp af 4 sponcorer.

I forbindelse med et julearrangement blev møllen indviet - men der var dog for lidt vind til at møllen kunne fungere.

Møllen kom aldrig op på sin oprindelige plads p.g.a. fredningsmyndighederne.

I årene 2002-2005, var Hougaarden støttet af staten som "besøgs-og bevaringscenter for gamle danske husdyrracer"

Efter Karl Nielsens død i 2001 og Inger Nielsens død i 2014, overtog døtrene Kirsten og Anna Nielsen ejendommen.

Nu er dyrene borte, og Hougaarden er lukket for offentligheden.

174627122_1865674830268785_9172953034250
174398303_1865674806935454_4464241111869
175573259_1867107676792167_3373752104996

Kapitel 24 af Landsbykulturens

50 årige historie:

I 2004 opstod ideen om at flytte høstdagene hjem til Vesterbølle, hvor det det hele startede i 1971. 2004 blev således det sidste år Levende Landsbykultur stod bag høstdagene på herregården Hessel.

Landsbykulturen havde indledt et samarbejde med Vesterbølle Sogns Beboerforening, Hougaarden, Vesterbølle Efterskole og Vesterbølles beboere om at arrangere "Gammeldaws høst i Vesterbølle - En Levende Landsby" i weekenden 13. - 14. august 2005.

Det første år var Museumsgården "Hougaarden" centrum for arrangementet.

Foruden høstarbejdet kunne man se gamle danske husdyrracer, en gammel skolestue og købmandsbutik, ligesom der var folkedans, arbejdende værksteder og forskellige boder.

Desuden var der forskellige optrin med høstfolk der kaldtes til "eftersyn" før de går i marken, hvor "frøkenpigen" senere på dagen kommer med mad og brændevin til høstbønderne.

På Hougaarden ankom i løbet af dagen også en genstridig og fordrukken hovbonde som måtte en tur på træhesten.

Man kunne også få et nostalgisk gensyn med veterantraktorer, som medlemmer af Motor-og Traktorklubben Jylland var mødt frem med.

Blev man sulten i løbet af dagen kunne man i teltet købe pølser-vafler-øl og vand.

175429026_1867107743458827_3123130006485
174393605_1867107700125498_9670735672963
174817667_1867108630125405_6280781628534
177476369_1872394996263435_1084744223900

Kapitel 25 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Igennem årene er Levende Landsby arrangementet blevet udvidet til at dække hele byen, hvor byens beboere velvilligt stiller deres ejendomme til rådighed. for udstillere. I en garage i byen kan man møde slægtsforskeren og få hjælp til at finde sin slægt. Der er stor søgning hos Anne de to dage arrangementet varer.

Man kan også gå på opdagelse i byen og se hvem der har boet i husene igennem tiden, idet der ved hvert hus er opsat en tavle med husets historie og dets beboere gennem tiden.

I Café Madam Blå kan man købe en kop kaffe og hjemmebag direkte fra ovnen. Der er ture med hestevogne ud til det fredede område Holmen med guide som fortæller byens historie undervejs.

178390466_1872401016262833_4793878367494

Kapitel 26 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Om lørdagen kan man være heldig at være tilskuer til et vaskeægte bryllup, idet flere af egnens giftemodne flere gange har ladet sig vie i "Vesthimmerlands Domkirke", som kirken kaldes, og efter vielsen bliver mødt uden for kirken af høstfolkene som i deres gamle dragter danner espalier, medens to fra bestyrelsen venter ved Albertis karet med champagne til de nygifte, som derefter bliver kørt til festen sammen med deres gæster i hestekøretøjer.

178614940_1874570679379200_2896340859102
179279730_1874570629379205_8490093030045
179361436_1874570619379206_4424732354621
179373581_1874571876045747_1802662971253

Om søndagen er der altid en kort gudstjeneste hvor høstfolkene og andet godtfolk møder op i deres arbejdstøj og placerer sig i kirken som i gamle dage. Kvinderne i spindesiden og mændene i sværdsiden.

Arrangementet er afholdt i Vesterbølle siden 2005, dog med undtagelse af 2020 p.g.a Covid-19 som satte en kæp i hjulet.

Vi håber at kunne afvikle i 2021, som er 50 året for foreningens start med et brag af en jubilæumsfest.

Kapitel 27 af Landsbykulturens

50 årige historie:

I efteråret 2004 afholdt man møde med Vesterbølle Sogns Beboerforening angående et evt. køb af Museumsgården Hougaarden.

Ejeren af Hougaarden havde henvendt sig om en evt. overtagelse af ejendommen. Købsprisen var 300.000 kr. for ejendommen + 200.000 kr. for løsøre.

Ejeren lovede at fortsætte med at passe dyrene og huset.

Trods et møde med kommunen i 2005 kunne man ikke finde frem til en løsning på købet og måtte opgive en overtagelse af Hougaarden.

DSC05171-1.jpg

I efteråret 2006 ansøgte Landsbykulturen om tilskud til indretning af et tøjrum, så de flotte gamle dragter foreningen er i besiddelse af kunne opbevares optimalt.

I 2018 fik man tillige installeret en luft/luft varmepumpe, så rummet altid har en konstant temperatur både sommer og vinter.

Gedsted Spare og Lånekasses fond gav penge til pumpe og montering.

I efteråret 2007 og foråret 2008 var det igen på tale at overtage Hougaarden. Prisen var nu 600.000 kr. for ejendom og 5 tdl. jord, men heller ikke denne gang lykkedes det at få enderne til at nå sammen.

Kapitel 28 af Landsbykulturens

50 årige historie:

I efteråret 2008 besluttede man i stedet at prøve at få en ny udstillingshal etableret.

Man fik lavet tegninger og projekt, og gik i gang med at ansøge fonde om midler til byggeriet, idet foreningens lille formue ikke rakte til et sådant byggeri. Man havde et budget på 1.000.000 kr.

Der om tilsagn om 200.000 kr. fra kommunen og 400.000 kr. fra Lag midlerne. Desværre lykkedes det ikke at skaffe de sidste 400.000 kr. og projektet blev opgivet for denne gang.

184696450_1883566905146244_3894228371348
184183594_1883567031812898_7788763508906

I 1998 fik foreningen foræret en æblemostpresser af Emanuel Dahl Kristensen i Vesterris. Den var blevet anvendt ved nogle få arrangementer, men i oktober 2008 besluttede man at afholde en årlig æblemostdag lørdag i uge 41.

Publikum kunne møde op med deres æbler og pærer og få dem lavet til most på gammeldaws måde.

Det foregår på denne måde:

Først vasker man æblerne i koldt vand, herefter bliver æblerne raspet i maskinen. Herefter bliver æblemassen lagt i osteklæde. Man har 4 plader og 4 osteklæder som stables skiftevis og sættes i presseren, hvorefter den skønneste saft løber ned i baljen. Herefter hældes saften gennem en finmasket si og tappes på flasker. Så har man den skønneste æble/pæresaft til en lang mørk vinter.

På denne efterårsdag var der 40 deltagere og der blev produceret 1200 l saft.

Dette arrangement har været afholdt hvert år siden tillige med at Landbykulturen deltager i Æblets dag hos Brovejens Frugt i Korsø, hvor foreningen står klar med æblemostmaskinen.

184248095_1883567061812895_2435938878507
186532507_1888147491354852_4434267635735

Kapitel 29 af Landsbykulturens

50 årige historie:

I en årrække omkring 2008 og fremad afviklede Landsbykulturen en forårsdag i marken i samarbejde med "Drivhuset" i Vesterbølle.

Her kunne man opleve pløjning, harvning, tromling og såning som i gamle dage.

Der blev pløjet med to spand heste og bagefter kunne man ligeledes se med hestene som trækkraft, hvordan jorden blev harvet inden den skulle tromles og såes til. Alt sammen på gammeldaws manér.

Der blev også lagt kartofler, som blev taget op ved et lignende arrangement i forbindelse med økologisk høstmarked i "Drivhuset" i september måned.

186371016_1888145051355096_2015918255582
187103649_1888145788021689_1710568374429
188797755_1893649557471312_1788053510283

Kapitel 30 af Landsbykulturens

50 årige historie:

Ligeledes har Landsbykulturen gennem en årrække deltaget i "Hot Sommer" arrangementet i Farsø, hvor man udstiller de gamle høstredskaber.

På det legendariske "Farmas Julemarked" deltager Landsbykulturen i samarbejde med Brovejens Frugt. Her står man hele dagen og laver æblemost som publikum gladelig køber med hjem.

I gennem årene har man lavet forskellige vedligeholdelses arbejder og nyanskaffelser.

I 2010 indrettede man således loftet med lidt håndværksudstillinger og fik lagt nyt gulv i en del af laden, som i forbindelse med høstdagene anvendes som skolestue.

Gennem årene 2010-2016 blev der lavet forbedringer i laden med nye udstillinger.

189819896_1893650007471267_6297461678645
189328651_1893649997471268_8307766561581
193694154_1900536936782574_8455179859856
193246651_1900536930115908_7580005316975

Kapitel 31 af Landsbykulturens
50 årige historie:

I foråret 2018 opstod ønsket om et ny tag på laden. Der blev indhentet tilbud på udskiftning af tagplader, isolering og beklædning med troltex plader samt ny LED belysning. Der blev afsendt ansøgninger til Velux fonden som bevilligede 165.000 kr., dernæst til LAG-midlerne som gav 150.000 kr. og de sidste 60.000 kr. fik vi fra Landsbypuljen i Vesthimmerlands Kommune.

I oktober 2018 fik vi ved hjælp fra bestyrelsen og Vesterbølles beboere alle løsdele i tagetagen pakket i kasser og opmagasineret.

193954780_1900537030115898_6737758217222

Januar 2019 gik håndværkerne i gang og i løbet af et par måneder kunne vi begynde at genopbygge udstillingerne og sætte ting på plads. Igen mødte lokale beboere op og hjalp med at svinge malerpenslerne.

Det færdige resultat blev indviet i forbindelse med Levende Landsby sommeren 2019.

Så opstod ønsket om en ny trappe til loftetagen og igen stod Landsbypuljen klar og gav de 50.000 kr. trappen kostede.

194126430_1900537066782561_3474223019176
194534524_1900537203449214_9513865078229
193668237_1900537143449220_3632833314039