Vejen til Efterskolen | vesterbølle

Fra kommuneskole

til efterskole.

I 1982 var det klart for de fleste, at folkeskolen i Vesterbølle ville blive lukket p.g.a. faldende børnetal i sognet. Folkeskolen var bygget i 1958 - gode, solide bygninger, store klasselokaler, gymnastiksal og et veludbygget skolekøkken, men lokalerne kunne ikke redde skolen, når børnene manglede.

Bygningerne blev averteret til salg. En gruppe, som var interesseret i at starte en biologiefterskole, henvendte sig.

Der blev afholdt et orienterende møde for sognets beboere omkring 1. september 1982, men der var ikke stor interesse for sådan en skole.

En skolekreds fra Nordjylland henvendte sig. De havde gået med planer om at starte en KFUM og KFUK efterskole, men havde fået afslag fra deres kommune om køb af jord. De ville gerne have deres plan realiseret i Vesterbølle.

Et nyt orienterende møde blev holdt for sognets beboere. Den aften var der mange, der tegnede sig som støttemedlem. En skole, som KFUM og KFUK stod bag, ville mange i sognet gerne støtte og gå ind for. Det er altid svært at få lukket en folkeskole. Når der ingen afstemning blev forlangt her, skyldes det to ting: Børnetallet i sognet var mærkbart faldende, og en KFUM og KFUK efterskole så mange i befolkningen som en acceptabel løsning og en god erstatning. Alle KFUM og KFUK organisationer blev spurgt, om de ville medvirke, og alle gav tilsagn om, at de ville gå ind i arbejdet for at rejse en efterskole i Vesterbølle. Mødeleder var daværende erhvervschef Knud Rasmussen, Aalestrup. Knud Rasmussen gjorde et kæmpe arbejde for at få Vesterbølle Efterskole startet. Knud Rasmussen var meget aktiv i forhandlingerne med Aalestrup kommune om køb af skolen. Han stod for korrespondancen med de forskellige ministerier. Han sad kort fortalt med trådene i sin hånd, og han forstod at holde gejsten oppe hos alle i arbejdsgruppen. Det er for en stor del hans fortjeneste, at skolen på så kort tid blev en realitet.

Støttekredsen blev oprettet den 4. oktober 1982. Det blev på mødet vedtaget, at 6 medlemmer fra støtte-kredsen skulle have plads i repræsentantskabet, deraf skulle mindst 4 være bosiddende i Vesterbølle sogn. Senere samme aften mødtes man med repræsentanter fra KFUM og KFUK organisationerne for at lave et udkast til skolens vedtægter. Ikke mindst skolens formålsparagraf havde stor interesse. Medlemmer til repræsentantskabet blev fordelt. På mødet blev der etableret en juridisk enhed, der kunne begynde de mere konkrete og nødvendige forhandlinger omkring efterskolens etablering.

Den 24. november 1982 var der stiftende repræsentantskabsmøde, og skolens første bestyrelse blev valgt. Målet var, at Vesterbølle Efterskole skulle være en realitet fra august 1983. Man vidste godt, at der skulle arbejdes og arbejdes meget - flere sagde dog også ”det når I ikke”! Alle valgte tog ”arbejdstøjet” på. Der skulle forhandles med Aalestrup kommune om køb af skolen. Aalestrup kommune var velvillig overfor tanken om en efterskole i Vesterbølle, og man kom overens med kommunen og købte skolen på favorable vilkår. Man tog kontakt med arkitekt, Thomas Pedersen, Hvam, og han lavede tegning til en elevfløj og kom med forslag til ændringer af eksisterende skolebygninger.

Man kunne dog ikke påbegynde en efterskole uden egenkapital. Der blev søgt hos amtet og kommunen, og mange fonde blev spurgt, ligesom der blev rettet henvendelse til pengeinstitutter i Aalestrup og Farsø kommuner. Man gik i gang med en egns indsamling. Der var stor opbakning til at hjælpe med indsamlingen. I Vesterbølle sogn fik omtrent alle hjem et besøg. I omegnskommunerne var der også mange dygtige og energiske indsamlere. Det lykkedes at samle et pænt slutresultat. Viborg amt støttede med et pænt beløb, men det var ikke alle fonde, der ønskede at støtte Vesterbølle Efterskole. Dog kom der et beløb fra dronning Margrethe og prins Henriks fond. Også pengeinstitutterne i Aalestrup og Farsø kommuner gav pæne beløb.

Før skolen kunne anerkendes som efterskole, skulle der ansættes et forstanderpar. Det var en spændende fase og ikke uden betydning for skolens ve og vel, ja også skolens fremtid, hvem der blev valgt til dette job. Bestyrelsen var omkring en del ansøgere men pludselig var det rigtige forstanderpar blandt ansøgerne: nemlig Inger og Hans Jørgen Lysholm. Der skulle også skaffes byggetilladelse, så man kunne komme i gang med elevfløjen. Det var en langsommelig affære!! Trods mange rykkeskrivelser og telefonopringninger til ministeriet, skete der intet. Først da Knud Rasmussen uanmeldt mødte op på kontoret i København og forlangte, at efterskolens ansøgning blev fundet frem fra en stor dynge papirer, fik man tilladelsen. Byggeriet kunne nu for alvor gå i gang. Man var som arkitekten udtrykte det, ”begyndt at kradse lidt i jorden”.

Der skulle ansættes 6 lærere og en køkkenleder. Efter annoncen havde været i flere aviser og fagblade kom der godt 70 ansøgninger. Efter en grundig gennemgang var 16 til samtale. Dette foregik i Vesterbølle præstegård. Der blev ansat dygtige, velkvalificerede medarbejdere, som gjorde langt ud over, hvad man kunne forlange af dem.

Noget, der glædede beboerne i Vesterbølle, var, at alle ansatte fandt en bolig i Vesterbølle, enten ved køb eller ved at leje sig ind. Der var ingen, der ønskede at bo udenfor Vesterbølle. Byggeriet kom godt i gang om end med store vanskeligheder. Regnen silede ned i flere uger. Arkitekten var der og traf de foranstaltninger, der skulle til, så arbejdet kunne gå videre. Der var ingen tid at spilde. Man nåede så langt, at bygningen kom under tag. Nu skulle der males. Arkitekten meddelte, at hvis der kunne skaffes frivillig arbejdskraft, kunne der spares ca. 40.000 kr. i arbejdsløn.

Tiden var knap, men det lykkedes at få rigtig mange til at komme og være med i et ret stort projekt. Der var et godt og rigt fællesskab om det, at nu skulle efterskolen være klar til at modtage de første elever i august måned. Efterhånden, som de ansatte flyttede til Vesterbølle, sluttede de sig til malerholdet. Det gav en god kontakt mellem de ansatte og mange i sognet. En opmuntring i det daglige arbejde var, når Inger Lysholm kom og sagde: ”Nu er der eftermiddagskaffe”. Var vejret godt, fik man kaffen i haven, var det gråvejr fik man kaffen i forstanderboligen. Og der var altid hjemmebagt kage på bordet.

Lørdag den 13. august 1983 ud på aftenen var skolen og de ansatte færdige til at modtage de første elever, 42 i alt. Det var meget spændende! Formålet med alt arbejdet havde jo været at skabe så gode rammer som muligt for de unge mennesker, der skulle bo på Vesterbølle Efterskole det kommende år. Eleverne blev modtaget søndag den 14. august og dermed var rammerne fyldt med liv og aktiviteter.

Søndag den 11. september en lille måneds tid efter eleverne var ankommet, blev Vesterbølle Efterskole officielt indviet. Festlighederne begyndte med, at alle fra skolen deltog i gudstjenesten kl. 10.00. Der var indbudt ca. 250 gæster til skolen kl. 14.00. Der var mange, der holdt tale, og alle ønskede skolen det bedste. Skolen fik overrakt mange dejlige, brugbare gaver. Om aftenen var der ”åbent hus” for de af egnens beboere, der ønskede at se skolen. Ca. 200 benyttede sig af lejligheden til at se den skole, der i snart et år havde fået stor omtale i pressen. Hverdagene gjorde sit indtog og skolen lever i bedste velgående.

Skrevet af Hanne Kudahl