top of page

Margrethe på centralen

Der er gennem tiderne sagt og skrevet meget omkring Margrethe på centralen. Men hvem var hun egentlig, og hvordan var hendes liv før hun kom til Vesterbølle, som bestyrer af centralen.

Margrethe blev født den 8. februar 1889 på Vasegaard i Ulbjerg som barn nr. 3 ud af en søskende flok på ni. Hun fik navnet Karen Margrethe Christensen, men blev siden hen aldrig kaldt andet end Margrethe.

Omkring 1910 tjente hun i Vesterbølle Præstegård. Hun havde nu truffet en ung mand, Thomas Thomasen fra Knudstrup. De blev gift 10. november 1911. Ægteparret overtog Thomas´s fødehjem Rolsiggaard. Her fik de et travlt og lykkeligt liv med 2 døtre Jenny og Gerda. I 1937 blev Thomas syg og døde på Rigshospitalet i København og gården blev solgt.

Herefter kom Margrethe i 1939 som husbestyrerinde hos Niels Kynæb, som havde mistet sin hustru. Niels Kynæb havde da opført et hus på en matrikel fra sin gård i Vesterbølle.

Niels Kynæb blev dermed den første bestyrer af centralen. De første år var der 5 abonnenter. Niels Kynæb døde i 1951 87 år gammel og havde da været centralbestyrer i 38 år.

 

Herefter tog Margrethe over, men Margrethe havde dog taget mere og mere over som tiden gik og Niels Kynæb blev ældre.

 

Efterhånden var der blevet ca. 50 abonnenter. Centralen havde åben fra kl. 7 morgen til kl. 20 aften. Om søndagen dog først kl. 8. Det betød dog ikke at der ingen vagt var på om natten, det skulle der være, for der kunne jo ske noget livsvigtigt, at folk skulle have fat på doktoren eller lignende. De første år var der dog lukket juleaften fra kl. 18-24, men senere skulle der også være vagt denne aften.

Jens Kynæb.jpg
margrete - 1.tif

Vesterbølle var et lille samfund, og det siger næsten sig selv, at man levede med i hinandens liv på godt og ondt. Forstået på den måde, at var der noget sørgeligt, så tog man hånd om hinanden, og var det glædeligt, ja så glædede man sig med hinanden.

Og selvfølgelig gik det liv også mange gange gennem telefoncentralen.

​

Når Margrethe tog imod bestillinger fra abonnenterne var det ikke nummeret de oplyste til Margrethe. Nej man forlangte bare at snakke med ”Jytte” - ”præsten” ”insiminøren” - ”købmanden” og så videre. Så fandt Margrethe det rigtige hul til proppen og samtalen kunne begynde.

Om morgenen når hun vidste vognmanden havde travlt noterede hun ned hvem der ville snakke med vognmanden og ringede så op når hun vidste han havde tid til at snakke.

Jul, påske, pinse og Margrethes fødselsdag.

Det var overskriften på en stor artikel i Aalborg Stiftstidende i anledning af hendes 70 års fødselsdag den 8. februar 1959. Viborg Stifts Folkeblad havde en lignende artikel og her var overskriften: Vesthimmerlands Margrethe fylder 70 år.

​

Det var ikke helt ramt ved siden af, at der var fire højtider i Vesterbølle, for Margrethes fødselsdag var noget helt særligt. De ”ikke runde” fødselsdage blev holdt hjemme hos hende selv, et hold om eftermiddagen og et hold om aftenen, de kunne ikke alle være der på en gang. Og det var kun damerne der var inviteret. Alle damer, både abonnenter og ikke abonnenter var af hus, så måtte mændene passe sig selv sådan en dag.

viborg stift tidende.jpg
margrete.jpg

Da hun blev 65 år var mændene med, og da foregik det i missionshuset ved siden af centralen. Da var der 165 gæster med. Til 70 års dagen var der endnu flere og det foregik ligeledes i missionshuset. Denne dag fik man smørrebrødssnitter, sodavand og hvidtøl foruden kaffe og kager. De stærke drikke brugte man ikke dengang. Det var heller ikke nødvendigt for stemningen var i top.

 

Kort tid efter 70 års dagen, begyndte mørke skyer, at trække op i horisonten. Automatiseringen rykkede frem overalt, og den nærmede sig også Vesterbølle.

1. oktober 1962 blev man sammenlagt med Gedsted og det var slut med telefoncentral i Vesterbølle.

Der blev afholdt en stor afskedsfest for Margrethe i skolens gymnastiksal. Der var stort fremmøde af unge og ældre, abonnenter og ikke abonnenter. Selv repræsentanter fra den store central i Viborg var med. Der blev holdt taler og sange.

 

Margrethes liv blev herved ændret og hun savnede omstillingsbordet. Hun blev boende i huset indtil sin død den 21. september 1964.

​

                               Skrevet af Hanne Kudahl

bottom of page