Dec07_04.jpg

Karl Nielsen

og Hougården

Karl Nielsen var født den 31. oktober 1919 på ”Aagaarden” i Vesterbølle, som søn af Ane Katrine og Niels Kristian Nielsen.

I 1966 købte Karl Nielsen udbygningerne til Hougaarden primært for at have stald-og foderplads til familiens får og jyske heste.

 

Midt i Vesterbølle lå et lille hvidkalket hus kaldet ”Mindernes hus”. Dette købte Karl Nielsen i 1972 og her rekonstruerede han epoken hvor folk sov i halmsenge og lavede mad på komfuret. Karl førte huset tilbage i gammel stil, således at nutiden kunne se, hvorledes fattigmanden, der ofte var afhængig af herrremandens nåde boede.

Gulvbrædderne blev fjernet for at komme ned til syldstenene, hvorpå skillevæggene var opført. Herefter genopførtes ny skillevægge i gammelt materiale, der gerne bestod af soltørret lersten i munkestensstørrelse. I samme forbindelse blev alt gibsdække nedhugget, hvorved det oprindelige bjælkeloft kom frem. Den nye indretning bestod af 2 stuer, køkken , spisekammer og bryggers. I spisekammer og bryggers blev den tidligere stenpigning taget i brug. Også udvendigt blev huset ført tilbage i gammel stil med små vinduer, som da huset blev bygget. Ved samme lejlighed blev både el og centralvarme fjernet for at blive erstattet af petroleumslampe, tælleprås og kakkelovne. Ved flere lejligheder, bl.a i forbindelse med jul blev der arrangeret aktiviteter.

Ejendommen blev afhændet i 1980, idet Karl købte stuehuset til Hougaarden i 1977 da ejeren døde. Nu ejede Karl Nielsen både stuehus og udbygningerne. Herefter begyndte Karl at genskabe det oprindelige interiør med henblik på at kunne vise nutidens mennesker, hvordan en gårdmandsfamilie med børn og tjenestefolk boede for godt 100 år siden. Så godt som samtlige rum var møbleret med inventar og husgeråd, som Karl Nielsen havde fundet rundt om på egnens gårde eller fået foræret af folk, der kendte hans interesse for gamle ting.

Den sidste ejer havde fået indrettet badeværelse og installeret centralvarme. Disse nymodens opfindelser blev fjernet.

Det samme var tilfældet med de forsænkede lofter, hvorved de kønne, malede loftsbjælker kom til syne. Genskabelsen af det oprindelige udseende blev genskabt i hele huset. I folkestuen var opstillet et langbord med en fast bænk. Her var også bilæggerovn beregnet til indfyring fra bryggerset samt vor mors rok. Om det så var ugeblade og aviser fra 1900 tallet manglede disse heller ikke i folkestuen, som var det daglige opholdsrum, såvel for gårdmandsfolkene som karle og piger. På den tid var det også normalt, at der på gården var aftægtsfolk, enten mandens eller konens forældre. Et rum i stuehuset var indrettet til bedsteforældrene.

scan0830.jpg

Her fandtes også dyr, som var almindelige på en bondegård på den tid. Sorte jyske heste, grise, køer, grå gæs og brune høns. På den græsbevoksede gårdsplads optager hestegangen en god del plads. En fortidig indretning, som trukket af en af de jyske heste leverede drivkraft til hakkelsesmaskinen i stalden. Nøjagtigt som for 100 år siden. I laden stod en af mejetærskerens forfædre, plejlen, og i en lille tilbygning en petroleumsmotor, som på dette tidspunkt var et af de store fremskridt.

Karl Nielsen lod opføre en nøjagtig kopi af den tidligere bysmedje i Vesterbølle. En stor del af materialerne blev foræret fra forskellige steder, bl.a tegl fra det daværende Hvalpsund teglværk. Karl havde indsamlet en stor samling af gammelt værktøj og dermed var smedjen funktionsdygtig til levendegørelser.

Karl Nielsen lod også opføre en bystævneplads - eller grandestævneplads, som den kaldtes i ældre tid. Pladsen blev etableret på bakken ved ladebygningen på Hougaarden og var omkranset af 19 sten. Efter gammel skik havde de Vesterbølle by-og gårdmænd ret til 15 pladser ved bystævnerne, mens Knudstrup, der hørte til udmarken, måtte nøjes med 4 pladser. I midten havde oldermanden sæde, og uden for ringen var der en sten til byhyrden, som ofte deltog i stævnerne, men uden stemmeret. Byhyrden havde flere hjælpere: én passede kreaturer, én svinene, der ofte gik i løs drift i skovene, fårene havde deres bestemte hyrde og denne havde ligeledes ansvaret for, at byvædderen var forsvarligt indelukket. Grandelauget valgte selv sin byfoged og sin markmand for et år ad gangen. Hver søndag skulle markmanden efterse alle hegn, og var her sket forsømmelse af nogen art, var bøden en mark i grandekassen.. Hvis en husbond havde fået en markskade, var erstatningen herfor 4 skilling. Hyrderne skulle lave høst på omgang hos bønderne. Intet bystævne måtte holdes under kirkegang.

scan0453.jpg
scan0304.jpg

I sommeren 1979 åbnede Inger og Karl Nielsen landsbymuseet i Vesterbølle. Karl Nielsen havde planer om levendegøre Vesterbølle en hel uge om sommeren. Der var mange arrangementer med gammeldags aktiviteter gennem årene og Karl var således på sin vis forløberen til de nuværende Levende Landsby dage i Vesterbølle.

 

Karl Nielsen var for øvrigt initiativ tager til stiftelsen af foreningen til bevarelse af Landsbykulturen i Vesthimmerland i 1971. Karl var formand for foreningen i et par år og var dermed med til at starte høstdagene på Hessel op. Et arrangement som gennem flere år tiltrak mere en 15.000 gæster på en weekend.

 

Foreningen lever i bedste velgående og har i 2021 50 års jubilæum og er arrangør af Levende Landsby i samarbejde med Vesterbølle Beboerforening.

Besøg af landbrugsminister

Britta Schall Holberg

I 1986 var staten i gang med at indsamle gamle danske husdyrracer på Lyø i det fynske øhav og i den forbindelse tog man kontakt til Karl Nielsen, som muligvis kunne hjælpe med et par gråbrogede kvier. I forbindelse med hjælpen til Lyø projektet, besøgte landbrugsminister Britta Schall Holberg, Karl Nielsen på Hougaarden. Ministeren havde fået for øre, at Inger og Karl Nielsen gennem mange år havde arbejdet for at bevare de sjældne danske husdyrracer og dermed bringe Hougaarden tilbage til den stand og det udseende som den havde omkring år 1900. 

scan0465.jpg
scan0466.jpg

Besøget kom i stand på foranledning af ministerens ønske om at se Hougaarden. Hun udviste stor interesse for Karl Nielsens arbejde, da hun under en rundtur så gårdens sorte heste, det gammeldags stuehus, de lavloftede stalde, smedjen og holmene ved Lerkenfeldt å, hvor dyrene græssede på arealer, som aldrig var tilført andet en naturgødning.

Det blev også til en kaffetår ved langbordet i stuehuset. Inger Nielsen havde bagt i den gamle ovn, og ministeren spiste sprøde småkager, hjemmebagt kringle og skyllede ned med kaffe og ”små sorte” nøjagtig som man kendte det fra tidligere. Ved ministerens rundvisning deltog også borgmester Gustav Christensen.

100 besøgte Hougaarden

i bidende kulde

Der var rykind af folk fra store dele af Himmerland, da der blev afholdt levendegørelse på Hougaarden. Mange medvirkede i en skildring af tiden på en gård omkring år 1900. Vejret var bidende koldt, da folk ankom til den snedækkede gårdsplads og blev budt indenfor.

I staldene kunne man se gråbroget kvæg og på gården fandtes også ænder og høns af sjældne racer. I laden blev der tærsket med plejl, og i smedjen arbejdede smeden. Der var lunt i stuehuset, hvor Inger Nielsen straks fra morgenstunden havde fyret op i bilæggerovnen, i tre kakkelovne og i komfuret i køkkenet. Travle damer i køkkenet lavede middagsmad til folkene i dagens aktiviteter. De fik serveret middagsmad, og menuen var stegt flæsk og sødsuppe med svesker. Underholdningen blev leveret af Chr. Schøidt på violin og Karl Madsen på harmonika. Det var julestemning på højt plan.

scan0812.jpg

I forbindelse med et julearrangement i 1985 blev der indrettet en høkerbutik i en del af stuehuset på Hougaarden.

I forbindelse med indretningen af høkerbutikken fik Karl Nielsen stor hjælp af den 83 årige købmand Jens Kaldahl fra Alstrup, samt tidligere købmand i Vesterbølle Knud Jacobsen, som tillige spillede købmand ved levendegørelsen. Varerne på hylderne var udlånt af lærer Richard Krogh, Gedsted som gennem årene havde samlet ting som blev solgt i en købmandshandel på landet i gamle dage.

I samme forbindelse var der tændt op i kakkelovn og komfuret i stuehuset. Der duftede af spegesild og gammel ost i butikken og i køkkenet blev der bagt i det gamle komfur.

 

Disse julearrangementer blev gennemført flere gange og havde deltagerrekord med 600 gæster i løbet af en eftermiddag i 1993.

Indvielse af kludesejler

I ca. 20 år havde Karl Nielsen haft delene til en gammel vindmøller– en såkaldt kludesejler– ligget opmagasineret. Planen var at den sjældne mølle skulle opsættes på taget af laden som trækkraft for gårdens kværn.

Det var nu blevet muligt ved hjælp af 4 sponcorer.

I forbindelse med et julearrangement blev møllen indviet - men der var dog for lidt vind til at møllen kunne fungere.

 

Møllen kom aldrig op på sin oprindelige plads p.g.a fredningsmyndighederne.

scan0821.jpg

I årene 2002-2005, var Hougaarden støttet af staten som ”Besøgs-og bevaringscenter for gamle danske husdyrracer”.

Efter Karl Nielsens død i 2001 og Inger Nielsens død i 2014, overtog døtrene Kirsten og Anna Nielsen ejendommen.

Nu er dyrene borte, og Hougaarden er lukket for offentligheden.

                                                                                                                                 Skrevet af Hanne Kudahl