top of page
sonykameradecember2006 604 - 1.jpg

Hougården

I 1406 nævnes Hougaarden første gang i arkiverne som Netther Hoffgaard. På dette tidspunkt skiftede gården ejer, idet Skjalm-Hvide slægten solgte den til dronning Margrethe den første. Dengang var der dæmning over Lilleåen, og der var 2 møllesteder. Senere kom gården i Lerkenfeldts eje. Da hoveriet under Lerkenfeldt stadig var, samledes fæstebønderne på Hougaarden, og drog herfra til herregården, et par km mod nord.

​

I 1966 købte Inger (1928-2014) og Karl Nielsen (1919-2001) udbygningerne til Hougaarden. Primært for at få stald- og foderplads til familiens får og jyske heste. Stuehuset blev købt til i 1977, da gårdens sidste beboer, Poul Poulsen (1896-1977) døde.

Herefter indrettedes Hougaarden som anno 1900, hvilket også omfattede husdyr af gl. danske racer. Her i blandt den sorte jyske hingst Ibenholt, der blev født hos Johs. Studstrup i Klotrup og hoppen Sara. Den jyske hoppe Citha og Ibenholt blev senere forældre til hingsten Munkedal II født 27.04.1986.

 

Disse gener lever stadig videre. Bl.a i de jyske heste hos Gunda og Hans Jørgen Knudsen i Thorup ved Simested. På flere fronter gøres der i dag et stort arbejde for at bevare den jyske hest. I en årrække var her også 2 gråbrogede kørestude. Disse blev lånt ud til forskellige arrangementer. De var blandt andet med i Gabriel Aksels film ”Hamlet” samt et friluftsspil ved Vitskøl Kloster. Ja, de har sågar gjort besøg på Rådhuspladsen i København, som reklame for Roskilde Dyrskue i 1994.

I årene 2002-2005 var ”Hougaarden” og ”Lagenholm” støttet af staten som ”Besøgs - og bevaringscenter for gamle danske husdyrracer”. Dengang var der heste-køer-får-grise og geder, samt kalkuner-gæs-ænderhøns-duer og kaniner. Nu er dyrene borte, men Hougaarden er stadig åben for offentligheden.

​

​

bottom of page